Næste udsendelse:

TV i dag

  • 05:00Vild Med Dyr (G)I Ree Park bruger de naturens egen laborant, når de skal have taget blodprøver af dyrene. Det foregår nemlig uden unødig stress og bedøvelse - også selv om det er en frygtet tæge der klarer jobbet.

Helligpeder Havn tættere på moleudvidelser

Kystdirektoratet siger god for mole-projektet i Helligpeder, der dermed er et skridt nærmere en bevarelse af havnen på Bornholms nordvestlige kyst.
Kystdirektoratet har givet tilladelse til en forlængelse af eksisterende vestlig mole og etablering af en østlig mole, fremgår det af direktoratets hjemmeside, skriver Tidende.dk.

2.500 ton granit ligger klar på havnen, der er sprængt væk under arbejdet med at lægge fjernvarmeledningen fra Hasle til Allinge - og kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Man har også vurderet, at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet – altså en redegørelse, der ser på mulige miljømæssige konsekvenser, da der 'er tale om en mindre ændring af et eksisterende havneanlæg'.

Kommunen har tidligere bevilget 300.000 kr. til projektet, og i samarbejde med kommunen håber havnen at kunne skaffe flere penge fra diverse fonde.

Aktuelle programmer på Play