/?newsID=130978
Bordtennis: Stor turnering i gang i Aakirkeby

Denne weekend danner Aakirkebyhallerne rammen om kvalifikationen til eliteungdomsstævnet, Top 12.
Martin Bjørck Rasmussen
Video Player is loading.
Advertisement
Current Time 0:00
Duration 0:00
Loaded: 0%
Stream Type LIVE
Remaining Time 0:00
1x
    • Chapters
    • descriptions off, selected
    • captions off, selected
        66 bordtennistalenter fra hele landet kæmper i denne weekend om at gå videre til Top 12-finalerne, som finder sted i det nye år i Brøndby.

        Der dystes i rækkerne Herre junior, Dame junior og U-21, samt Drenge, Piger og Puslinger.

        I hver pulje er der 12 spillere, som alle møder hinanden i løbet af lørdag og søndag. Herfra går de fire bedste fra hver pulje videre til finalerne.

        Kun tre bornholmere er med i kvalifikationen. De er alle kommet med på et wildcard.

        Juniorspilleren, Oliver Nielsen, fra Knudsker var på banen i dag. Han vidste på forhånd, at han ville få det svært i sin pulje, som blandt andet talte den førsteseedede, Benjamin Karl Nielsen fra Brønshøj, som er landsholdsaktuel, og Emil Friis Hansen fra Brøndby. Begge spillere er til dagligt tilknyttet det københavnske bordtennisakademi, Penthouse, som dyrker de største bordtennistalenter.

        Oliver Nielsen tabte i tre sæt til dem begge, men selv om det ikke ligner en finaleplads, så er den unge bornholmer meget glad for at være med i kvalifikationsturneringen:

        - Det er utroligt fedt at kunne spille mod de her spillere. Her på Bornholm er det begrænset, hvilke spillere vi kan komme op mod, så at kunne spille mod de her, som er på landsholdsniveau, det er virkelig fedt, siger Oliver Nielsen.

        De tre andre bornholmere, som spillede i dag, er Laura Lilholt, som er damejunior spiller, Victor Bachmann som spiller i Yngre drenge-rækken, og Josias Kaarby, som stiller op i Puslinge-rækken.

        Der spilles i alt 400 kampe henover weekenden.

        Download vores nye mobil app her