Næste udsendelse:

TV i dag

  • 00:09FV19 - Mød partiet Alternativet (G)
  • 01:0022Nyheder (G)
  • 01:05Stafetten - Lotte Madsen (G)Lotte Madsen er født og opvokset i Næstved. Hun kom til Bornholm i 1992. Lotte Madsen var i 2007 med til at starte den private Vores Børnehave i Snogebæk.
  • 01:30Mellem os (G)Tidligere på måneden begyndte en stor udgravning på Sorte Muld ved Svaneke. I udgravningen deltager mange studerende fra Aarhus Universitet og to af dem - Laura Ahlqvist og Sebastian Gerberg - kommer ind og fortæller om udgravningen, stedets historie og det særlige ved at være arkæolog.
  • 02:00Nationalpark Thy (2:52) (G)Naturprogram fra Nationalpark Thy
  • 02:25Månedens foredrag - Michael Thorsen (G)
  • 03:15Guld fra Gemmerne (G)Guld fra Gemmerne besøger museer i hele Danmark. Denne gang besøger vi Struer, Boldrup, Kolding, Odense, Aakirkeby og Holbæk.
  • 03:40FV19 - Valgfolkemøde 4. del (G)Klima i hverdagen – hvor meget skal vi lovgive? Du kan sortere dit affald, droppe det røde kød og holde alle dine ferier på landjorden. Men skal politikerne lovgive om det? Og skal der ligefrem vanke bøder for at smide plast og metal i skraldespanden? Politikere: Thomas Danielsen (Venstre), Carsten Bach (Liberal Alliance) og Rasmus Nordquist (Alternativet) Vært: Anders Køpke Christensen
  • 04:59FV19 - Mød partiet Alternativet (G)

Vi vil ha' vandede vittigheder

Vandede vittigheder, dårlige jokes og tossede gåder er kommet på mode igen. Hvad er de sjoveste vitser, du kender? Del dem med os på joke@tv2bornholm.dk
Det er fredag og tid til at have det sjovt med venner og familie – måske endda med en runde virkelig dårlige far-jokes som den her:

"Hvad sagde københavneren, da hun tabte sin kaffe? – Latte ligge ..."

Vi har sat vores københavnske kolleger Peter Blæsild og Marco Houlind til at sætte weekenden i gang med et godt gammeldags joke-battle. Det handler om at have det største poker-fjæs - og vi kan godt afsløre, at de bestemt ikke er lige gode til det.

Sådan battler man på jokes
Man får point, når man får sin modstander til at grine og taber point, hvis man kommer til at grine af sine egne vitser, når man sender dem af sted.

Del dine bedste vitser med os
Vi vil gerne finde ud af, hvad vi griner af i de forskellige regioner. Er det de samme vitser, gåder og dårlige jokes, som får folk til at le i hele landet? Eller findes der vitser, som vi synes er særligt sjove på Bornholm?

Mange jyder synes for eksempel, at de her er ret sjove:
"Hvordan finder man en jyde i København? - Man spørger efter direktøren ..."

"Hvad er ligheden mellem en københavner og en sædcelle? - De ræser forvirrede rundt, og kun en ud af en million bliver til noget ..."

Men hvad har vi selv af vittigheder på Bornholm? Findes der nogen om folk fra Hasle, Svaneke, Pedersker eller Nexø? Det kunne være en vits som den her:

"Hvorfor må man ikke tage blomster med op i Bornholmertårnet? Man risikerer, at de springer ud ..."

Uanset hvad, så vil vi meget gerne have dine bedste vandede vitser, gåder og jokes – også dem, der intet har med Bornholm at gøre. Vi samler ind gennem hele april. Send os dine sjoveste vittigheder på joke@tv2bornholm.dk - eller hop over på TV 2/Bornholm på Facebook, se hvad de andre skriver og deltag i indsamlingen der.

Vi samler de bedste vitser i et jokebattle spil, du kan bruge derhjemme til at dyste ligesom vores københavnske kolleger, Peter og Marco, gør i videoen, og det skal vi nok fortælle mere om senere.

Aktuelle programmer på Play