Næste udsendelse: 23:30 Sådanmark (G)

TV i dag

  • 23:15Kulturkalenderen (G)Vi ser nærmere på ugens kulturelle begivenheder.
  • 23:30Sådanmark (G)De bedste historier fra hele Danmark og dagens medværter: Peter Kibsgaard og Bobo Moreno
  • 23:58Fantastiske fællesskaber - Trup Ting Tang (G)
  • 00:0022Nyheder (G)
  • 00:10Kulturreportagen - ChipWrecked (G)Chiptune i Østerlars. Musik på gamle spillekonsoller som Gameboy, Atari og Commodore 64 samler tæt på 100 personer fra både Europa og USA. Kom tættere på den unikke musik.
  • 00:15Vinter i Sommerfugleparken (G)Der sker mange spændende ting i Bornholms Sommerfuglepark i løbet af vinteren. Og specielt op til sæsonen 2018, hvor Flemming Jensen åbnede dørene til sommerfugleparken for 20. år i træk.
  • 00:45Mellem os (G)Jensen Denmark har netop vundet DI Prisen 2018 for deres indsats med at skaffe praktikpladser. Hør mere om hvad det indebærer, når HR-ansvarlig Kathrine Nilsson og lærling Magnus Aae er gæster i studiet. Derudover får vi besøg af William Milsted, medejer af R60 i Nexø, der bruger mad til at fortælle historier.
  • 01:10Kulturkalenderen (G)Vi ser nærmere på ugens kulturelle begivenheder.
  • 01:15Sådanmark (G)De bedste historier fra hele Danmark og dagens medværter: Peter Kibsgaard og Bobo Moreno
  • 01:45Stafetten - Kim Poulsen (G)Kim Gyde Poulsen er intet mindre end en fuldt dedikeret bornholmsk rapper. Musik har altid fyldt meget med han tabte altså hjertet til rap-musik. Han arbejder blandt andet på sin anden CD og optræder ihærdigt live overalt på Bornholm om sommeren.
  • 02:15Månedens foredrag: Mordet i Vestermarie (G)Hver måned sender vi et spændende foredrag. “Mordet i Vestermarie” er det næste, og her gennemgår tidligere kriminalinspektør Niels Kjøller sagen, og kommer med sin udlægning om, hvad der virkelig skete.
  • 03:00Sprogblomster - det skønne danske sprog (G)Man kan sige det samme på mange forskellige måder her i Danmark. Kom med i krinkelkrogene i det danske sprog, når Jylland og øerne tørner sammen i en dyst, hvor det handler om at forvirre hinanden og hjælpe hinanden gennem junglen af lokale udtryk, slang og dialekt. De tre jyder rapper Jonny Hefty, foredragsholder Gitte Hornshøj og lærer Anette Karkov kæmper for hovedlandet. På ø-holdet samles det verbale skyts af musiker Jason Svendstorp , studerende Daniel Mieritz og Entertainer Bjarne Kure. Vært er Sussi Rømer Rasmussen.
  • 03:30I godt selskab: DGI huset (G)I denne første udsendelse i det nye program skal vi være i godt selskab med nogle af de ansatte i DGI huset i Vejle.
  • 04:00Mellem os (G)Jensen Denmark har netop vundet DI Prisen 2018 for deres indsats med at skaffe praktikpladser. Hør mere om hvad det indebærer, når HR-ansvarlig Kathrine Nilsson og lærling Magnus Aae er gæster i studiet. Derudover får vi besøg af William Milsted, medejer af R60 i Nexø, der bruger mad til at fortælle historier.
  • 04:30Guld fra Gemmerne (G)Guld fra Gemmerne besøger museer i hele Danmark. Denne gang besøger vi Odense, Lemvig, Aalborg, Bogense, Rold, Stevns og Dannevirke.
  • 05:00Sådanmark (G)De bedste historier fra hele Danmark og dagens medværter: Peter Kibsgaard og Bobo Moreno

Løkke: Kan ikke forhindre russisk gasledning

Siger Danmark nej til Nord Stream 2, vil russerne blot føre den uden om dansk farvand ifølge Løkke i Berlin.
Under sit besøg hos Angela Merkel i Berlin ser statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for første gang en åbning i den tyske forbundskanslers holdning til Nord Stream 2, den kontroversielle russiske gasledning.

Tidligere på ugen udtrykte kansleren, at den 1200 kilometer lange ledning fra Rusland til Tyskland også er et politisk projekt. Det er vand på den danske regerings mølle, da statsministeren arbejder for en fælles EU-stemme.

Danmark kan på egen hånd nemlig ikke forhindre ledningen.

- For første gang oplever jeg en egentlig tysk åbning for at diskutere det. Den har ikke været der før.

- Vi har ingen juridiske muligheder for at forhindre det her projekt. Men vi har i givet fald en juridisk mulighed for at forsinke det, fordi vi vil kunne forhindre en linjeføring tæt syd om Bornholm, siger Lars Løkke i Berlin.

I øjeblikket pågår en vurdering i det danske embedsværk, der vil gøre det muligt for Danmark at sige nej af sikkerheds- og udenrigspolitiske hensyn.

Men det vil stadig ikke gøre det muligt til at bremse gasledningen. Den skal gå fra Rusland til Tyskland og dermed udenom Ukraine, hvoraf dele er besat af prorussiske styrker.

- Så vil man kunne søge om alternativ linjeføring, og så vil man komme ud i internationalt farvand, og så vil man ifølge konventionerne ikke have en mulighed for at sige nej, siger Lars Løkke Rasmussen.

Derfor rejser statsministeren rundt til Tyskland, Portugal og Spanien for blandt andet at søge opbakning til, at EU taler med en fælles stemme over for Rusland.

- Jeg har hele tiden ment, at det her projekt ikke kun handler om energi. Det har også en politisk implikation, der er en risiko for, at man snører Ukraine væk af energiforsyningerne, siger han.

Angela Merkel er enig i, at der skal arbejdes for, at Ukraine fortsat er transitland for russisk gas.

Hvis Rusland kan eksportere gas til Europa uden om Ukraine, vil det øge Ruslands evne til at lamme Ukraines gasforsyning.

For nuværende kan Rusland ikke stoppe sin gasforsyning til Ukraine uden også delvist at stoppe sin lukrative eksport af gas til Europa.

/ritzau/

Aktuelle programmer på Play