Næste udsendelse: 00:00 22Nyheder (G)

TV i dag

  • 00:0022Nyheder (G)
  • 23:30Sådanmark (G)De bedste historier fra hele Danmark og dagens medvært: Michael Thagaard
  • 00:10360 (G)Debatprogrammet 360, med aktuelle gæster i studiet.
  • 00:35Stafetten - Mette Absalon (G)Mette Kofod Absalon er født og opvokset på Bornholm. Hun er kreativ indenfor grafik, keramik og musik og glad for økologi og selvforsyning. Mette Kofod Absalon har i 2017 startet eget grafisk bureau på Bornholm.
  • 01:00Mellem os (G)I torsdagens udgave af Mellem Os kan du møde Ernst Jensen, der efter 14 år i spidsen for LO Bornholm, går på pension. Hør om hans mange oplevelser i den faglige hovedorganisation. Efterfølgende kan du møde Knud Norby og Herluf Skjerning Larsen, der kommer i studiet for at fortælle om en ny bog om bornholmske trolde - og tegningerne dertil.
  • 01:25Sådanmark (G)De bedste historier fra hele Danmark og dagens medvært: Michael Thagaard
  • 01:55Mens du sover (6:12) (G)Vi er taget på natreportage for at møde nogle af dem der arbejder, mens du sover.
  • 02:20Sprogblomster (G)Der er nye ansigter på både dame- og herrehold, ellers er alt ved det gamle. Vi besøger Keld Nielsen på Bornholms Tekniske Samling. Har børn fra 1. klasse på Paradisbakkeskolen i Nexø til at gætte et bornholmsk ord, og ikke mindst heftige løgnehistorier i en omgang Ræjtjit eller Forkjert.
  • 03:05Nattv: Holstebro Flødeost (G)Nat-tv besøger nogle af de mange, der hver nat må møde på arbejde. Nat-tv besøger alt fra mejeristerne til bageren og natteravnene. I nat fra Holstebro Flødeost.
  • 04:05Mellem os (G)I torsdagens udgave af Mellem Os kan du møde Ernst Jensen, der efter 14 år i spidsen for LO Bornholm, går på pension. Hør om hans mange oplevelser i den faglige hovedorganisation. Efterfølgende kan du møde Knud Norby og Herluf Skjerning Larsen, der kommer i studiet for at fortælle om en ny bog om bornholmske trolde - og tegningerne dertil.
  • 04:35Stafetten - Hans Jørgen Jensen (G)Hans Jørgen Jensen er kendt af mange som sekretariatsleder for LAG-Bornholm . Han har i årtier kæmpet - og han kæmper fortsat - for liv i lokalmiljøet og på hele Bornholm, hvor han også er født.
  • 05:00Sådanmark (G)De bedste historier fra hele Danmark og dagens medvært: Michael Thagaard

Regioner: Statens støtte til vækst samler støv

Regionerne advarer mod at centralisere støtten til erhvervsfremme til skade for lokal vækst i yderområderne.
EU-midler, der ellers skal skabe vækst og udvikling i hele landet, risikerer i stedet at samle støv.

Sådan lyder advarslen fra Danske Regioner, hvis Folketinget vælger at følge anbefalingerne fra erhvervsminister Brian Mikkelsens (K) såkaldte forenklingsudvalg.

Udvalget lægger op til en centralisering af erhvervsstøtten og vil lukke landets seks regionale vækstfora og lokale erhvervscentre.

De bør i stedet erstattes af en National Erhvervsfremmebestyrelse og fem centrale erhvervshuse.

Men dermed bliver vejen fra virksomhederne i landets udkanter alt for lang, har både Danske Regioner og flere store virksomheder peget på.

Og større statsstyring får ikke millionerne fra EU's strukturfonde hurtigere ud at arbejde, påpeger Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V).

Danmark modtager i 2014-2020 knap tre milliarder kroner fra strukturfondene.

Regionerne har givet tilsagn om 53 procent af midlerne, mens det kun gælder 39 procent af de penge, der skal gennem den statslige Erhvervsstyrelse, viser en opgørelse fra Danske Regioner.

- Når staten er dårlig til at få udbetalt sine midler til gavn for vækst og udvikling i hele landet, så er det, fordi de ikke er tæt på de regionale partnerskaber, som kan udløse EU-midlerne, siger Stephanie Lose.

- Derfor er det ikke en god idé at centralisere alle midler til regional udvikling yderligere, siger hun med henvisning til store forskelle i udfordringer i hver enkelt region.

- Skal det besluttes ét centralt sted, hvad der er rigtigst for Syddanmark og for Nordjylland, så bliver det dårligere og "one size fits all", mener hun.

Hun peger på, at Danfoss og Grundfos og turismegiganter som Legoland og Lalandia også har opfordret politikerne til at tænke sig grundigt om, før de centraliserer erhvervsstøtten.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) ser ikke nogen risiko for, at EU-midler kommer til at samle støv, hvis systemet omlægges.

- Jeg deler ikke Danske Regioners bekymring for, at vi med et mere effektivt og fokuseret erhvervsfremmesystem ikke får brugt EU-strukturfondsmidler til gavn for vækst og udvikling i hele Danmark.

- I forrige EU-strukturfondsperiode hjemtog vi alle midlerne - både dem, regionerne indstiller og midlerne i den nationale pulje. Det vil vi også lykkes med i denne strukturfondsperiode, siger han i en skriftlig kommentar.

Aktuelle programmer på Play