Næste udsendelse: 22:00 19.30Nyheder (G)

TV i dag

  • 21:05Nationalpark Thy (19:52)Naturprogram fra Nationalpark Thy
  • 21:30Årstidens Spisekammer - påskesalaterMette Løvbom fra Jordrup, også kendt under navnet Salat Tøsen, inviterer os med på en forunderlig rejse i sit kulinariske salat-univers og giver inspiration til salater med årstidens grøntsager.
  • 22:0019.30Nyheder (G)
  • 22:14Vejret i morgen (G)
  • 22:15EP19 - valgaften (G)

Skak-legende hjemme på Bornholm efter EM-succes

Bornholmsk skaks ukronede konge, Jens Kristiansen, vendte i dag hjem til øen med en guldmedalje, en pokal og et smil der var længere end den landingsbane, som hans fly landede på i eftermiddags.
I løbet af weekenden faldt brikkerne på plads for den rutinerede skakmester, Jens Kristiansen. I ferieparadiset Rhodos vandt han europamesterskabet i skak for spillere over 65 år.

Og i dag udskiftede han så et ferieparadis med et andet, nemlig Bornholm, som også er her, Jens Kristiansen bor til dagligt. Og med sig i den indcheckede bagage var en pokal og en flot guldmedalje.

Det var da også en godt tilfreds bornholmsk skak-legende vi fangede i lufthavnen.

- Jeg fik vundet en masse partier, og det kørte for mig, siger Jens Kristiansen.

Selvom sejren er stor, så bliver det kun til en lille fejring i denne omgang.

- Jeg tror ikke, det bliver ret meget andet, end jeg skal hjem og slappe af, siger han.

Jens Kristiansen har udover en kontant præmie på 1000 euros også vundet et fuldt betalt ophold i forbindelse med verdensmesterskaberne. Det internationale skakforbund skal nu afgøre med sig selv, om det bliver det mesterskab i år - eller i 2020.

Aktuelle programmer på Play