Næste udsendelse: 21:30 Årstidens Spisekammer - påskesalater

TV i dag

  • 21:05Nationalpark Thy (19:52)Naturprogram fra Nationalpark Thy
  • 21:30Årstidens Spisekammer - påskesalaterMette Løvbom fra Jordrup, også kendt under navnet Salat Tøsen, inviterer os med på en forunderlig rejse i sit kulinariske salat-univers og giver inspiration til salater med årstidens grøntsager.
  • 22:0019.30Nyheder (G)
  • 22:14Vejret i morgen (G)
  • 22:15EP19 - valgaften (G)

Debutant indtog førstepladsen til Cross Island-løb

Det var førstegangsdeltageren Henrik Jørgensen fra Lyngby, der i dag løb med sejren i Viking Atletiks halvmaraton Cross Island Bornholm.
Det var noget nær et perfekt forårs- og motionsvejr, der i dag mødte de løbere, der skulle ud på Viking Atletiks halvmaraton, Cross Island Bornholm.

Starten til det lidt mere end 21 kilometer lange løb fra Helligdomsklipperne til Rønne gik traditionen tro fra Bornholms Kunstmuseum kl. 10.

Fra museet gik turen først ned i Døndalen og gennem Rø. Dernæst kunne deltagerne sætte kursen mod Klemensker, Nyker og til sidst altså Rønne Stadion Nord.

På stadion kunne Henrik Jørgensen fra Lyngby krydse målstregen som den første med tiden 1:13:40.

- Det gik rigtig godt. Det var første gang, jeg løb løbet, så jeg havde faktisk ikke de store forventning til det - og jeg havde nok ikke regnet med, at jeg ligefrem skulle komme først, lød det efterfølgende fra Henrik Jørgensen, der tilføjede:

- Jeg havde lidt i baghovedet, at det bare skulle være en træningstur, men der var en god nordmand med, som også var med til at holde tempoet højt.

Og andenpladsen gik da også netop til nordmanden Nils Ipsen med tiden 1:14:38, mens førstepladsen blandt kvinderne gik til sjællænderen Cille Poulsen, der også deltog i løbet tilbage i 2017.

Du kan se mere fra dagens løb i vores nyhedsudsendelse kl. 19.30.

Aktuelle programmer på Play