Næste udsendelse:

TV i dag

Kronprinsen: Vejret afgør en hel del

H.K.H. Kronprins Frederik har i dag sat et træningsløb for børn i gang på Snorrebakken. Og ifølge kronprinsen kan vejret være en afgørende faktor for et løb.
Den 10. juni bliver der afholdt Royal Run på Bornholm. I den forbindelse har H.K.H. Kronprins Frederik torsdag formiddag været en tur forbi Plejecentret Snorrebakken for at sætte et lille træningsløb for børn i gang og skabe interesse om Royal Run.

For kronprins Frederik var det en fornøjelse både at se de yngste og de ældste ude på løberuten:

- Det er skønt. Vejret i Danmark taler vi meget om, og det afgør en hel del. I dag afgør det helt sikkert, at vi har en masse ældre, der sidder herude i deres kørestole og kan nyde synet af måske børnebørn og oldebørn. Og det ved vi jo også giver en mental glæde og trivsel blandt specielt de ældre, siger kronprins Frederik.

Aktuelle programmer på Play