Næste udsendelse:

TV i dag

  • 22:44Folkemødet - Folkemødet - Lørdag aften (G)
  • 00:0019.30Nyheder og sport (G)
  • 00:10Folkemødet - live rundtur med Sofie Andersen (G)
  • 02:40Folkemødet - Folkemødet - Lørdag aften (G)
  • 04:30Folkemødet - Bornholm i EU (G)Debat om, hvor og hvordan Bornholm kan gøre mere brug af EU, og hvilke muligheder der er?
  • 04:31Folkemødet - Ikke i min baghave! (G)Debat om, hvem der skal have generne, når politikerne gerne vil skaffe mere bæredygtig energi såsom landvindmøller og solcelleanlæg.
  • 05:00Folkemødet - Hvor er folket? (G)Debat om, hvorvidt Folkemødet bevæger sig væk fra folket, men også væk fra græsrodsbevægelser og bliver mere elitært.

EP19: Færre midler til Bornholm bekymrer ikke

Flere af de lokale kandidater til Europaparlamentsvalget er ikke bekymret, hvis der kommer færre EU-midler til Bornholm. Nogle så helst tilskuddene helt væk.
Bornholm har stor gavn af midler fra EU. Steder som Natur Bornholm, Jensen og cykelstier rundt på øen har i flere år fået glæde af midler fra enten hektarstøtte eller strukturfondsmidler.

Men i det næste EU-budget, ser det ud til, at der skal skæres i midlerne i alle medlemslande. Det scenarie vækker dog ikke umiddelbart bekymring hos flere af de lokale kandidater til Europaparlamentsvalget.

- Jeg så gerne, at der på den lange bane slet ikke var støtte fra EU, siger Kenny Olsen fra Liberal Alliance.

Heller ikke Venstre-kandidaten Jens Møller Jensen vil blive ked af, hvis der bliver skåret i midlerne.

- Hvorfor skal man have landbrugsstøtte? Jeg ser den gerne væk, fordi det skaber ulige konkurrence, siger Jens Møller Jensen.

De midler, der så endelig er i det nye budget, skal ligge i en fælles pulje, hvorfor det bliver sværere for bornholmske projekter at få midler. Lige nu er der nemlig en del af midlerne, som er øremærket bornholmske projekter.

Det bliver heller ikke noget problem, hvis man spørger Kristian Kirk Mailand fra Radikale Venstre. Han tror på, at midlerne nok skal komme til Bornholm i en anden form.

- Det kan da godt være, at tilskuddene, som vi kender dem i dag, bliver anderledes. Men så kan der komme flere tilskud i eksempelvis landbruget, hvis man omstiller sig til et grønt og bæredygtigt landbrug, siger Kristian Kirk Mailand.

For Dansk Folkepartis kandidat René Danielsson er der mere ærgrelse at spore, end hos de andre. Hans bekymring peger i retning af den betalingsbalance, der er mellem Danmark og EU.

Danmark får nemlig langt mindre tilbage fra EU end de betaler til EU, og det vil han lave om på. I 2016 betalte Danmark eksempelvis lidt mere end 2,3 milliarder euro til EU, mens der kun kom lidt over 1,4 milliarder euro retur.

- Det er vigtigt, at vi får lige så meget igen, som vi betaler. Derfor er det jo ikke godt, hvis vi yderligere får skåret i midlerne, siger René Danielsson.




-

Aktuelle programmer på Play