Næste udsendelse: 16:00 Liv på Livø (3:3) (G)

TV i dag

  • 15:30Silles Hus - rullegræs og sommerblomster (G)Med 100 kvadratmeter rullegræs bliver Silles have lavet om til et mindre Teletubbielandskab i form af frodige grønne bakker. Jesper planter sommerblomster og der bliver arbejdet på malerarbejdet ved terrassedøren.
  • 16:00Liv på Livø (3:3) (G)Reportage fra livet på den lille ø Livø i Limfjorden.
  • 16:30Livet på landet - Mejnerts mølle maler (G)En mølle er ikke bare en mølle. I hvert fald ikke, hvis man spørger Niels Mejnertsen, der ejer Mejnerts Mølle i Svebølle. Møllen skal helst male med en stenkværn. Se med og hør hvorfor, når Maria Bernhard tager turen til møllen i Livet på Landet. Produceret i år 2015.
  • 17:0017Nyheder
  • 17:04Vejret i morgen
  • 17:05Ildsjæle på Høje Kolstrup (G)I mange år var Høje Kolstrup i Aabenraa en belastet bydel, der trak negative overskrifter i pressen. Men takket være lokale ildsjæle blandt beboerne og en målrettet indsats fra fagfolk er det lykkedes at gøre bydelen til godt sted at leve.
  • 17:35Helt ærligt - Hvor slem er trafikproppen? (3) (G)Hvem er vi, alle os der bor i Hovedstadsregionen? Hvordan har vi det med maden, trafikken, motion, med jyske tilflyttere og i det hele taget med hinanden?
  • 18:0018Nyheder
  • 18:04Vejret i morgen (G)
  • 18:05Danmarks Ferieø 1960 - 1970 (G)Historiker Bente Jensen blev interesseret i turismen, dengang hun som barn i Listed i 60'erne var med til at vente på turist-legekammeraterne, der vendte tilbage til øen år efter år. I 60'erne var Bornholm et populært turistmål, hvor tyskere og danskere var de hyppigste gæster. Omkring 250.000 turister gæstede øen i 1960'erne. Sommerhusene blev efterhånden mere populære, og øens mange sommerfester var gode turistmål, lige som et besøg på Christiansø var populært. Der blev behov for mange flere sommerhuse, og regulering af udstykningerne, kystområderne og naturen blev nødvendig.
  • 18:30Økolandsbyen i Almindingen - 2. del (G)Det er blevet midsommer, og vi skal se, hvad der er sket siden sidste besøg i Økolandsbyen i Almindingen. Nu er der blandt andet lavet muldtoiletter, udekøkken og sommerboliger. Men det meste af energien går med at få fælleskabet til at fungere.
  • 19:00Årstidens Spisekammer - Kartoffelmad fortolket som salat (G)Mette Løvbom fra Jordrup, også kendt under navnet Salat Tøsen, inviterer os med på en forunderlig rejse i sit kulinariske salat-univers og giver inspiration til salater med årstidens grøntsager.
  • 19:3019.30Nyheder
  • 19:49Vejret i morgen (G)
  • 19:50EKKO Havørneungen er på vingerne, og EKKO har været med fra starten under dens dramatiske opvækst i Ølene. Naturreservatet byder også på sort stork, kantareller og rørhøge.
  • 20:35Kofoeds Naturperler - Pyritsøen (G)De største naturattraktioner kender vi, men der findes mange mindre og næsten ukendte naturperler på Bornholm. Følg med når Naturvejleder Jens Kofoed viser rundt ved Pyritsøen mellem Rønne og Hasle og opdag nye afstikkere og skønne steder.
  • 20:58Vejret i morgen (G)
  • 21:00Under Overfladen: Rødehavet 1:4Der er kun meget få koraller i Danmark. Til gengæld er der masser af koraller i Rødehavet. TV SYD følger en gruppe sydjyder, der går under overfladen i Rødehavet.
  • 21:30I Tyskland har jeg hjemme 1:4Giver det stadig mening, at Danmark hvert år sender penge til det danske mindretal i Sydslesvig? Det spørger Søren Vesterby om i fire programmer, hvor han besøger mindretallet syd for grænsen.
  • 22:0022Nyheder
  • 22:09Vejret i morgen (G)
  • 22:10ÆGTE | ØFØDT (G)
  • 22:15EKKO (G)Havørneungen er på vingerne, og EKKO har været med fra starten under dens dramatiske opvækst i Ølene. Naturreservatet byder også på sort stork, kantareller og rørhøge.
  • 23:00Under Overfladen: Rødehavet 1:4 (G)Der er kun meget få koraller i Danmark. Til gengæld er der masser af koraller i Rødehavet. TV SYD følger en gruppe sydjyder, der går under overfladen i Rødehavet.
  • 23:30I Tyskland har jeg hjemme 1:4 (G)Giver det stadig mening, at Danmark hvert år sender penge til det danske mindretal i Sydslesvig? Det spørger Søren Vesterby om i fire programmer, hvor han besøger mindretallet syd for grænsen.
  • 00:0022Nyheder (G)
  • 00:10EKKO (G)Havørneungen er på vingerne, og EKKO har været med fra starten under dens dramatiske opvækst i Ølene. Naturreservatet byder også på sort stork, kantareller og rørhøge.
  • 00:55Under Overfladen: Rødehavet 1:4 (G)Der er kun meget få koraller i Danmark. Til gengæld er der masser af koraller i Rødehavet. TV SYD følger en gruppe sydjyder, der går under overfladen i Rødehavet.
  • 01:30Flere sider af Lene Dybdahl (G)Fantasyforfatter Lene Dybdahl fortæller om sin bog "Skyriel".
  • 02:00Folkemødet 2019 - De bedste øjeblikke, live rundtur med Sofie Andersen (G)
  • 02:30Månedens foredrag - Jakob Seerup (G)Museumsinspektør Jakob Seerup fortæller om Valborg Hjorth. Bornholms fornemst dekorede sygeplejerske. En sygeplejerske i krig og fred.
  • 03:30Guld fra Gemmerne (G)Guld fra Gemmerne besøger museer i hele Danmark. Denne gang besøger vi Løgstør, Stevns, Odense, Viborg, Aabenraa og Kerteminde.
  • 04:00Mellem os (G)
  • 04:30Helt i fisk - Plastik og gedder (G)Gedden er et bæst. En rigtig skarptandet rovfisk fra et ondt sted. Christian, Jesper og William er taget til den private sø, Krashave, for at prøve at få et af bæsterne på krogen. Denne gang kun med kunstig agn, og det er ikke småting, man fanger gedder med.
  • 05:00Stafetten - Klaus Hjorth Hansen (G)Klaus Hjorth Hansen er 52 år og driver flere virksomheder på Bornholm og i Polen. Fundamentet er Nexø Vodbinderi. Klaus Hjorth Hansen er født og opvokset i Aarsdale, og der bor han også i dag med kone og børn.

Ekspert vil have landstrøm til krydstogtskibene

Når krydstogtskibe lægger til kaj i Danmark, er de nødt til at bruge olie i stedet for el - og det gælder også den stort anlagte havn i Rønne. Det vil en ekspert have lavet om på.
Tusindvis af turister valfarter i disse år til Bornholm med krydstogtskibe, og mens de spiser is eller tager billeder af Hammershus, pulser skibene løs på kajpladserne i Rønne.

Når skibet ikke kan koble sig til et landstrømsanlæg og få sin strøm derfra, må det nemlig lave det selv.

Det er dog ikke kun i Rønne, at krydstogtskibenes motorer buldrer derud af. I Danmark er der nemlig slet ingen af de såkaldte landstrømsanlæg.

Og ifølge Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Det Økologiske Råd, så er det ikke godt nok.

Til TV 2 forklarer han, at den udledning, beboerne på Langelinie Allé i København udsættes for fra krydstogtskibene er så voldsom, at den kan sammenlignes med den voldsomt traffikerede H.C. Andersens Boulevard midt i København i myldretid.

Derfor ser Kåre Press-Kristensen også gerne, at der blev gjort mere for at mindske krydstogtskibenes forurening gennem såkaldte landstrømkabler. Med dem tilkoblet kan krydstogtskibene modtage strøm fra byen i stedet for at brænde det meget forurenende bunkerolie af, når de lægger til kaj i Danmark.

I Hamborg har man haft et sådan anlæg siden 2017, ligesom Kristiansand i Norge har haft store strømkabler til krydstogtskibe siden 2018. Og i Bergen er de kommet med i år. Flere norske, svenske og finske havne har desuden landstrømsanlæg til færger.

Men i Danmark er der ingen, og kun et enkelt sted er det på tegnebrættet. Det er i Københavns Nordhavn, hvor landstrømsanlægget skal stå klar om to år. For på den nye havn i Rønne er det ikke blevet indlagt, og heller ikke på Langelinie er der planer om at bygge et strømkabel til de flydende hoteller.

- Det er lidt pinligt med de klimaambitioner, vi har i Danmark. Den fremskrivning, der ligger, viser, at Co2-udledningen fra krydstogtskibe fordobles de næste ti år, siger Kåre Press-Kristensen.

Tidligere på året færdiggjorde konsulenthuset COWI en 65 sider lang analyse om alternative energikilder til krydstogtskibe. Analysen var bestilt af Københavns Kommune, og i den kunne man blandt andet læse, at ”da antallet af krydstogtskibe og ikke mindst antallet af passagerer ventes at stige de kommende år, vil forureningsproblemet øges”.

COWI skriver også, at ”krydstogtskibe har en særlig lokal påvirkning i dele af København, især fordi et stort antal skibe benytter kajen ved Langelinie, hvor der er boliger tæt på”.

Aktuelt anslår den internationale krydstogtorganisation, CLIA, at det kun er cirka hver fjerde krydstogtskib, der kan modtage landstrøm. I 2025 vil det, ifølge CLIA, være mere end hvert andet af alle krydstogtskibe, der har muligheden for at bruge el i stedet for bunkerolie, når de lægger til kaj.

Men står det til Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd, kan man godt gøre endnu mere for at sætte skub i den udvikling.

- Det bedste ville være, hvis alle krydstogtskibe af egen fri vilje, for at begrænse forureningen, valgte at tilkoble sig landsstrøm. Men skibene gør, hvad der er bedst økonomi i for dem, og det er meget billigere at brænde deres egen bunkerolie af og forurene løs, siger Kåre Press-Kristensen.

Han foreslår derfor, at man enten beslutter, at alle krydstogtskibe skal tilslutte sig et landstrømanlæg, eller at man alternativt tager meget høje havneafgifter for de skibe, der ikke vil tilkoble sig anlægget.

Det skal øge rederiernes motivation for at få deres krydstogtskibe tilsluttet, mener Kåre Press-Kristensen.

Aktuelle programmer på Play