Næste udsendelse: 22:40 Nationalpark Thy (35:52) (G)

TV i dag

  • 22:20Sportsaften (G)Sportsaften er med på Amager, når RIK kæmper for at komme på førstepladsen i Københavnsserien i fodbold. Det sker, hvis de røde fra Rønne besejrer Fremad Amager - og topholdet Husum samtidig ikke vinder over B1903 i Gentofte. Desuden reportage fra NB Bornholm-Hvidovre i Nexø - og så følger vi Tejn IFs udmarvende adventure-konkurrence DIRT i klipperne ved Vang.
  • 22:40Nationalpark Thy (35:52) (G)Naturprogram fra Nationalpark Thy
  • 23:10Årstidens Spisekammer - salater med bær (G)Mette Løvbom fra Jordrup, også kendt under navnet Salat Tøsen, inviterer os med på en forunderlig rejse i sit kulinariske salat-univers og giver inspiration til salater med årstidens grøntsager.
  • 23:40Kofoeds Naturperler - Pyritsøen (G)De største naturattraktioner kender vi, men der findes mange mindre og næsten ukendte naturperler på Bornholm. Følg med når Naturvejleder Jens Kofoed viser rundt ved Pyritsøen mellem Rønne og Hasle og opdag nye afstikkere og skønne steder.
  • 00:0019.30Nyheder og Kulturuge (G)
  • 00:15Næste uges tv (G)
  • 00:20Sportsaften (G)Sportsaften er med på Amager, når RIK kæmper for at komme på førstepladsen i Københavnsserien i fodbold. Det sker, hvis de røde fra Rønne besejrer Fremad Amager - og topholdet Husum samtidig ikke vinder over B1903 i Gentofte. Desuden reportage fra NB Bornholm-Hvidovre i Nexø - og så følger vi Tejn IFs udmarvende adventure-konkurrence DIRT i klipperne ved Vang.
  • 00:45Mellem os - ugens udvalgte (G)
  • 01:15Fugleskolen (G)Vil du også have mere ud af turen? At kende fuglene omkring os giver nye og spændende oplevelser i naturen. Sune Riis er biolog og dedikeret ornitolog. Han giver tip til, hvordan man kan kende de bornholmske fugle på udseende, lyde og adfærd.
  • 01:25Nationalpark Thy (35:52) (G)Naturprogram fra Nationalpark Thy
  • 02:00Bornholm knokler - Bedemand (G)De fleste møder en bedemand mindst én gang i livet, men mødet til en begravelse er bare en brøkdel af bedemandens arbejde. I Bornholm Knokler er vi med bedemanden Anne Langskov Jartoft på arbejde og der bliver brudt grænser i et job, der kræver meget etik når man hjælper folk afsted på den sidste rejse.
  • 02:30Månedens foredrag - Bjørn Ørding Thomsen (G)Bjørn Ørding Thomsen fortæller om Den sorte død og dens efterfølgende virkninger
  • 03:30Guld fra Gemmerne (G)Guld fra Gemmerne besøger museer i hele Danmark. Denne gang besøger vi Egeskov, Aabenraa, Skagen, Lemvig, Nykøbing Falster og Rønne.
  • 04:00Vild Med Dyr - Piratfisk (G)I Vild Med Dyr skal Anna Louise Tranæs Didriksen i Randers Regnskov for at fodre piratfiskene. De kan flænse sit bytte på få sekunder.
  • 04:30Nationalpark Thy (4:52) (G)Naturprogram fra Nationalpark Thy
  • 05:00Stafetten - Lulu Faber (G)Lulu Faber er født og opvokset på Bornholm. Hun har boet mange år i udlandet, hvor hun arbejdede som skuespiller. Lulu Faber startede i 2017 et kultursted op i Allinge.

Snorrebakkesagen: Mails skal nok frem i dagens lys

Kommunen kommer formentlig til at udlevere flere interne mails i sagen om Snorrebakken til René Danielsson (O). En ekspert, som TV 2/Bornholm har forelagt sagen, mener nemlig ikke, at BRK har hjemmel til at tilbageholde alle dokumenterne.
- Jeg synes, det tegner et billede af, at der er nogen i kommunen, der har noget at skjule. Og det synes jeg egentlig er svært uheldigt, hvis ikke det er tilfældet.

Sådan lyder reaktionen fra en af Snorrebakke-forløbets største kritikere, Dansk Folkepartis René Danielsson.

Reaktionen kommer efter, at administrationen i Bornholms Regionskommune har udleveret under en tredjedel af de cirka 1000 interne mails vedr. Snorrebakke-forløbet i forbindelse med den udvidede sagsindsigt, politikeren bad om tilbage i maj måned.

- Der mangler jo stadig en hel del brikker, før hele puslespillet hænger sammen. Jeg kan se, at der er blevet sendt noget til ledende medarbejdere, som skal drøftes - men jeg kan ikke se, hvad de drøftelser munder ud i. Jeg kan fx ikke se, hvordan det oprindelige anlægsoverslag er blevet halveret til de 7,7 mio. kr., som blev forelagt kommunalbestyrelsen - og det er jo sådan noget, jeg som kommunalpolitiker synes kunne være ret så interessant at vide, siger han.

Flere spørgsmål end svar
Kommunens nu strandede projekt om at samle dele af sin administration på det tidligere UCC på Snorrebakken er da også en sag, der indtil videre har rejst flere spørgsmål, end den har givet svar.

For trods en intern og en ekstern redegørelse over dele af forløbet, står det eksempelvis heller ikke klart, hvornår administrationen reelt blev klar over, at det langt fra var muligt at udføre opgaven for den bevilligede anlægsramme på de 7,7 mio. kr.

Derudover er der heller ikke kommet svar på, hvorfor styregruppen med kommunaldirektør Johannes Nilsson som den øverst ansvarlige, på ulovlig vis tilførte 1,5 mio. kr. driftsmidler til det utilstrækkelige anlægsbudget 52 dage inden, man trak i nødbremsen og stoppede projektet i marts.

- Jeg synes jo, det havde været det nemmeste i verden bare at lægge alt frem, for så kunne både jeg selv og I (pressen, red.) jo være med til at frikende eventuelle medarbejdere. Men man vægter altså nogle medarbejderes ret til at ytre sig løbende på skrift højere end at komme til bunds hurtigst muligt, siger René Danielsson med henvisning til kommunens officielle afvisning om at udlevere de resterende mails, som kan læses i bunden af artiklen.

Misforstået hensyn?
Og René Danielssons pointe om, at det efter alt at dømme kunne have været nemmere bare at udlevere samtlige relevante dokumenter i sagen fra start, er noget, der i dag møder opbakning hos jurist, offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen.

- Hvis man (kommunens administration, red.) bare havde været mere åben fra start, så kunne sagen jo have nået en afslutning meget før. Og havde den været tilstrækkelig åben, ja så var de fejl, der ser ud til at være sket, formentlig heller ikke sket, siger Oluf Jørgensen.

TV 2/Bornholm har forelagt Oluf Jørgensen kommunens begrundelser for ikke at udlevere samtlige mails i sagen, og kommunen argumenterer bl.a. udeladelsen af de 700 mails med, at nogle af dem har karakter af "foreløbige arbejdsdokumenter".

- Men man bemærker også, at der er tale om meningsudvekslinger og drøftelser mellem medarbejdere om faktiske forhold, og ifølge min vurdering så er det ikke den helt korrekte definition på dokumenter, der kan tilbageholdes, siger han.

Glemmer vigtig pointe
Oluf Jørgensen begrunder sin vurdering med, at loven om kommunernes styrelse foreskriver, at det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem har ret til sagsindsigt i interne dokumenter i sin endelige form. Ifølge offentlighedseksperten er det, der kan betragtes som foreløbige arbejdsdokumenter, dog beskrevet som "det materiale, som den enkelte sagsbehandler endnu ikke har afgivet til andre i eller udenfor forvaltningen".

- Derfor kan der sagtens være internt materiale - fx mails sendt internt mellem medarbejdere - som kommunalbestyrelsesmedlemmerne har ret til indsigt i, forklarer han.

Herudover bemærker kommunen, at det må være en ledelsesmæssig - og ikke et kommunalbestyrelsesmedlems - opgave at afdække fejl begået i den kommunale administration. Men ifølge Oluf Jørgensen så glemmer kommunen også her en vigtig pointe:

- Her er det jo vigtigt at huske, at det er kommunalbestyrelsen, som er den øverste ledelse, og som er det øverste organ (i en kommune, red.), og derfor har det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem ret til indsigt for at vurdere, om en sag skal rejses.

En principiel sag
René Danielsson har nu klaget over kommunens beslutning om ikke at ville udlevere størstedelen af de interne mails i sagen Snorrebakken.

Sagen er derfor nu under behandling hos Ankestyrelsen - noget, som René Danielsson (O) af flere grunde er godt træt af.

- For jeg havde jo aldrig i mit liv forestillet mig, at jeg skulle bruge så store dele af min tid på sådan noget her. Og det gør jo alt andet end lige bare, at det bliver endnu sværere at få folk til at gå ind i politik, fordi det stiller nogle helt urimelige krav til os (lokalpolitikere, red.), siger han.

Men selv om det er en tidskrævende proces, så er det ifølge offentlighedsrådgiveren en rigtig god idé få sagen prøvet hos den højere instans.

- For det er et principielt meget vigtigt spørgsmål at få afgjort. Og min vurdering er, at der er ret til mere end det, det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem har fået, siger Oluf Jørgensen, der i samme ombæring skyder på, at Ankestyrelsen kan have foretaget en afgørelse i løbet af tre til fire måneder.

Du kan læse kommunens bemærkninger til denne del af sagen ved at trykke på billedet under artiklen, ligesom du kan høre Oluf Jørgensens bemærkninger til sagen ved at trykke på videoen i toppen.

Aktuelle programmer på Play