Folkemødet er på få år blevet Bornholms største begivenhed - og en tradition, der samler borgere, politikere, foreninger, organisationer, virksomheder og medier i fire intense dage i Allinge.
TV 2/Bornholm dækker mødet i tv, på nettet, på Facebook, Instagram og Twitter, så du kan følge med og opleve det på helt din egen måde.
Torsdag sender vi direkte før under og efter åbningen - og derefter sender vi direkte fra Marie Møhls tur rundt på Folkemødet, hvor du kan se med og selv stille spørgsmål og komme med kommentarer på Facebook. Samtlige partiledertaler transmitteres direkte. Vi samler op på dagens mange begivenheder og debatter i vores udsendelse kl. 19.30-21.00.
Fredag kan du se samtlige partilederes taler direkte. Kl. 19.30 samler vi op på hele dagen og derefter tager Ditte Faber os med ud på en aftenvandring til nogle af de mange mere uformelle arrangementer, der finder sted. Også her kan du både se det i tv og stille spørgsmål og kommentere på Facebook undervejs.
Lørdag sender vi partilederne direkte fra Allinge og samler op på den lange dag i demokratiets tegn i vores udsendelse kl. 19.30.
Søndag sender vi klip fra dagens afslutning og viser årets største øjeblikke i udsendelserne fra 19.30-21.00.
Du kan naturligvis også følge vores nyheder og tv her på tv2bornholm.dk - og på de sociale medier:
FOLKESCENEN
TV 2/Bornholm sender hver dag fra Folkemødet. Se eller gense programmerne her på siden.