Kommunalvalg 2013

  • FV19: Farvel til færgepolitiker

    • Igennem 14 år har han haft indflydelse på færgetrafikken til og fra Bornholm. Nu er han ude af Folketinget.
    • Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti har været partiets trafikordfører i de seneste mange år. På denne post har han også haft stor indflydelse på færgetrafikken til og fra Bornholm, men onsdagens valg blev katastrofalt for den nordjyske politiker.

      Kim Christiansen var opstillet i Østjyllands Storkreds og fik 1156 personlige stemmer. Det var kun fjerdeflest blandt Dansk Folkepartis kandidater i storkredsen og derfor blev det ikke til genvalg for den 62-årige politiker.

      Kim Christiansen fik som nævnt 1156 personlige stemmer, mens han ved valget for fire år siden fik 2874 personlige stemmer. Det blev altså en tilbagegang på 1718 personlige stemmer.

      Årsagen skyldes måske den heftige modvind i foråret, hvor Kim Christiansen stod forrest i kampen for en omfartsvej omkring hjembyen Mariager til 377 millioner kroner. Planer, som sidenhen blev drastisk nedskaleret.

      Blandt andre kendte politikere, som ikke opnåede genvalg til Folketinget kan nævnes:

      - Anders Samuelsen (LA)
      - Joachim B. Olsen (LA)
      - Martin Henriksen (DF)
      - Christian Langballe (DF)
      - Yildiz Akdogan (S)
      - Mette Reissmann (S)