Næste udsendelse:

TV i dag

  • 23:25Nationalpark Thy (43:52) (G)Naturprogram fra Nationalpark Thy
  • 00:0022Nyheder (G)
  • 00:10Flyverkai 2 - Hvis du drejer, slår du dig ihjel! (G)Kai Schou Christensen, pensioneret kaptajn og teknisk chef fra Bornholmstrafikken, styrtede i 2005 med sit hjemmebyggede fly i Alperne. Kai lavede en usædvanlig, men gennemtænkt manøvre, og han overlevede. Til stor forundring for den lokale havarikommision. Kai Schou Christensen fortæller den dramatiske historie om styrtet - og om sit hjemmebyggede mesterværk Opus 3.
  • 00:55Mellem os (G)15-årige Mathilde Byder fra Aakirkeby deltager i årets X-factor. I onsdagens udgave af Mellem os kan du høre mere om den oplevelse og om hendes musikdrømme. Det skal også handle om herretøj, for Nexø Herremagasin skifter ejer. Både den gamle ejer Søren Gram og den nye ejer Magnus Dyrmose Andersen er med i studiet til en snak om forretningen gennem tiden, og ikke mindst hvordan fremtidens Herremagasin ser ud.
  • 01:25Månedens foredrag: Gammel og glad (G)Tidligere sognepræst Inge Lorentzen besøger Bornholms Højskole og holder foredraget "Gammel Og Glad"
  • 02:20Nationalpark Thy (11:52) (G)Naturprogram fra Nationalpark Thy
  • 02:50Vild Med Dyr (G)Hvor langt vil en isbjørn strække sig for en skefuld flødeis? Det finder Anna Louise Tranæs Didriksen ud af nu, hvor Vild Med Dyr går tæt på de hvide kæmper i Skandinavisk Dyrepark.
  • 03:20Storebælt - Inde i Østbroen (G)Denne gang skal vi ind i hængebroen, hvor et lille tog venter. Midt inde i broen er man i gang med at lave en platform, og vi skal også se, hvad der gemmer sig under en ganske lille lem i gulvet. Men det hele starter hos smedefirmaet HRS i Korsør.
  • 03:50Guld fra Gemmerne (G)Guld fra Gemmerne besøger museer i hele Danmark. Denne gang besøger vi Skive, Herlufholm, Aabenraa, Lemvig, Odense, Holbæk, og Aalborg.
  • 04:15Bornholm knokler - op til jul, i Aakirkeby-Hallerne (G)Aakirkeby Hallen leverer mad til stort set hele Bornholm, og her ved juletid er der ekstra gang i gryder, ovne og pander. Der produceres julemad i rå mængder, og i denne sidste julespecial bliver der knoklet med blandt andet brød, risengrød og saltstegte sild.
  • 05:00Stafetten - Lars Greve (G)

Fra Laudabilis til 12 til karakterfri undervisning

Campus Bornholm forsøger sig med en karakterfri gymnasieklasse. I den anledning gør vi dig klogere på karakterskalaens historie
Campus Bornholm forsøger sig med en karakterfri gymnasieklasse i år. Men hvordan har karakterer overhovedet udviklet sig i Danmark?

De små vigtige tal startede faktisk slet ikke som tal, men som latinske gloser.

I tidernes morgen - nærmere betegnet 1788 - brugte Københavns Universitet en karakterskala for at vurdere, om ansøgere var egnet til livet som studerende:

  • Laudabilis præ ceteris (udmærkelse)

  • Laudabilis (laud) – (rosværdig)

  • Haud illaudabilis (haud) – (ikke urosværdig)

  • Non contemnendus – (ikke at foragte)

  • 0 (Nullum) som den laveste karakter mulig.


Smertegrænsen for at gå videre til optagelse på universitetet lå ved 4 Non contemnedi.

I 1805 moderniserede KU reglerne for studentereksamen.
Skalaen havde mere eller mindre samme form.
og blev:

  • Ug = "udmærket godt"

  • Mg = "meget godt"

  • G = "godt"

  • Tg = "temmelig godt"

  • Mdl = "mådeligt"

  • Slet


Allerede i 1800-tallet var undervisere klar over, at studerende også har brug for pædagogisk vejledning, så reglerne for at bestå adgangsprøven blev tilføjet et pædagogisk rådgivende islet. De, der ikke bestod de skriftlige prøver, skulle rådgives om, hvordan de kunne være bedre forberedt, næste gang de forsøgte sig med adgangsprøven.

Efterhånden som årene gik, blev det besluttet, at karaktererne skulle udregnes til en reel tal-værdi. Det blev ordnet i 1850, hvor karaktererne fik tildelt hver sin værdi:

  • Ug=8

  • Mg=7

  • G=5

  • Tg=1

  • Mdl= -7

  • Slet= -23


Elever skulle opnå en samlet sum på 33 for at bestå, men det viste sig hurtigt, at blot en enkelt bundkarakter kunne slå bunden ud af den studerendes snit.

Det tog man fat på i 1871, hvor man til almindelig forvirring udvidede med 10 ekstra trin på karakterskalaen og et helt nyt sæt tilknyttede talværdier. De seks eksisterende karakterer kunne nemlig nu præciseres med et plus eller et minus.
+ og - skulle dog kun bruges til eksamen, der altså havde 16 mulige karakterer. Til hverdagsbrug holdt man sig til de seks karakterer fra Ug til Slet.

Småt er godt
Det nye system med de 16 forskellige karakterer holdt i 35 år, før man gik helt over i den modsatte grøft.
I 1906 så en ny og væsentligt mindre karakterskala nemlig dagens lys. Karaktererne var nu meget overskuelige. Der var nemlig kun 6, 4 og 2 at vælge imellem - medmindre censor mente, at der var tale om virkelig godt eller direkte rædderligt arbejde. Så kunne de ekstraordinære karakterer 8 og 0 hives frem fra skuffen.

Ganske som det i dag debatteres, om for mange elever får 12, var der også med skalaen fra 1906 brok over, at for mange fik 8.
Og ganske som i dag førte det til overvejelser om at skifte tilbage igen.

Som sagt, så gjort, og allerede i 1919 skiftede man tilbage til 16-trin-skalaen fra 1871, som pludselig var rigtig god igen - lige indtil folk igen brokkede sig over, at de negative karakterer ramte for hårdt.

Så i 1943 ændrede man endnu en gang på karakterskalaen, der nu måtte vinke farvel til Mdl- og Slet+ og sige goddag til nye talværdier.
Lærere havde nu 14 forskellige karakterer at vælge imellem, og for at gøre forvirringen total, fik hver af de tilbageværende karakterer igen nye talværdier fra Ug og 15 i top til Slet og -16 i bunden.

Der skulle kun gå 20 år, før også denne karakterskala måtte vige pladsen for en ny. I 1963 indførte man 13-skalaen.
For de yngre læsere kan vi oplyse, at skalaen gik: 00, 03, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 13.

Både 00 og topkarakteren 13 skulle kun gives i særtilfælde. Altså ved den virkeligt elendige eller virkeligt fremragende indsats.

Grænsen for at bestå blev sat ved et snit på 5,5, men eleverne skulle samtidigt leve op til den såkaldte 13-regel - summen af de to laveste karakterer plus gennemsnittet af alle de andre karakterer skulle være minimum 13.

Ikke overraskende var der også brok over dette system. Blandt andet mente mange, at 13-reglen var problematisk og betød, at for mange elever ikke bestod, så den blev droppet i 1989.

I 2006/2007 overgik vi til den såkaldte 7-trins-skala, som skulle være nemmere at sammenholde med ECTS-karakterskalaen.

Hvis historien indtil nu er en rettesnor, er det nok ikke sidste gang, danske elever skal lære en ny karakterskala.