Coding Pirates Bornholm savner frivillige

Computerklubben holdt åbent hus i Rønne i dag. Og der var både computere, robotter og kage til flere unge og forhåbentlig også flere frivillige.
I forbindelse med en ny sæson computerklub for unge blev der afholdt åbent hus i dag.

Det er tredje gang Coding Pirates Bornholm inviterer unge interesserede til leg med hjemmebyggede robotter og computerspil.

Noget som flere og flere har vist interesse for. Dog endnu ikke som på den anden side af vandet, hvor der er lange ventelister.

Selvom ventelisterne lade vente på sig her på øen, så kræver den stigende interesse flere frivillige.

Derfor håber formand Stefan Nygaard, at flere nørder, som formanden kalder det, vil melde sig på banen. De frivillige skal undervise de unge fra 7-17 år.

Åbent hus foregik i dag på 10. Klassecenter Bornholm, som Coding Pirates også arbejder sammen med i forbindelse med Ungdomsskolen, ifølge formanden. Det betyder også, at der er opstart i Rønne tirsdag 12. september fra kl. 16-18. Og i Nexø på Værftet onsdag 13. september fra kl. 16-18.

Man kan læse mere på Coding Pirates Bornholms facebookside.