Veteranbiler på kort visit

En flok veteranbilsentusiaster har været på besøg på Bornholm i dag. Øresundsdysten samler københavnske og svenske førkrigsbiler.
16 smukke gamle biler fra før anden verdenskrig gæstede søndag Bornholm.

Der er tale om den årlige Øresundsdyst, hvor Køreselskabet fra København møder svenske fæller. Og i år, var dysten henlagt til Bornholm.

Der er dog ikke meget kamp over mødet. I stedet har de gamle biler trillet rundt på de bornholmske landeveje, og deres førere har besøgt automobilmuseet ved Aakirkeby, og spist hos Ekkodalshuset, inden turen går tilbage til færgen igen søndag eftermiddag.