CPH: Bornholmerfly forsinket

Morgenens lukning af Terminal 2 i Københavns Lufthavn har medført forsinkelser på blandt andet DAT-flyene til- og fra Bornholm.
Du skal være opmærksom på mulige forsinkelser, hvis du skal med Bornholmerflyet i dag. Morgenens lukning af Terminal 2 og efterfølgende ophævelse af afspærringen har medført forsinkelser på op mod 40 minutter.

Afgangen fra Københavns Lufthavn 10.15 kom først afsted 10.55. Også flyet den anden vej kom afsted lidt senere end beregnet. Afgangen 11.20 fra Bornholm forventes først at lette 11.45

Hold øje med lufthavnenes hjemmesider for mere information.