Blæsevejr: DMI opjusterer vindhastigheder

DMI har et varsel onsdag middag opjusteret de forventede vindhastigheder fra i eftermiddag og natten over. Vindstødene kan nu nå op på 25-30 m/s.
DMI har opjusteret de forventede mulige vindhastigheder en smule i sit seneste varsel den 13. september 2017 12:25:

DMI varsel om vindstød af stormstyrke.

Gældende for Bornholm.

Gyldig fra 13. september 2017 17:00.
Gyldig til 14. september 2017 14:00.

DMI forventer kuling 14-22 m/s fra sydvest med vindstød af stormstyrke på 25-30 m/s.

Vindstød af stormstyrke medfører, at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog-og vejstrækninger. Stor sandsynlighed for, at broer må lukkes for trafik.