Voldtægtssigtet mand er varetægtsfængslet

Den 23-årige mand, der er sigtet for voldtægt af en ældre dame, er varetægtsfængslet i fire uger.
Retten på Bornholm har netop afgjort at den 23-årige mand, som er sigtet for voldtægt af en ældre dame i tirsdags, skal varetægtsfængsles i fire uger. Det skal han da retten fandt, at der var begrundet mistanke om forsøg på voldtægt.

Varetægtsfængslingen begrundes med frygt for, at manden vil begå ny kriminalitet af lignende karakter.

Både forsvarer og anklager har kæret dommen.