Wonderfestiwall tilbage til Slotslyngen

Når Wonderfestiwall for 11. gang slår portene til festivalpladsen op, så vil det ske inde i skoven ved Slotslyngen.
Når Wonderfestiwall i 2018 slår dørene op for 11. gang, bliver det igen som afslutning på den danske festivalsæson. Wonderfestiwall 2018 løber nemlig af stablen fra d. 16.-19. august 2018. I 2018 afholdes festivalen i Slotslyngen på Nordbornholm. Ikke på den gamle plads lige foran ruinen, men længere inde i landskabet.

Allerede nu kan man glæde sig til, at de første navne på musikprogrammet snart bliver afsløret. Den 23. november offentliggør Wonderfestiwall de fire første navne til musikprogrammet 2018.

Som en ny ting i år, introducerer Wonderfestiwall et 24-timers salg af partoutbilletter. Dette kommer til at foregå mandag d. 27. november, hvor man kan købe billetter til en unik pris á 595,- (inkl. gebyr). Disse billetter kommer til at være de billigste billetter i år, og der vil være et begrænset antal sat til salg.

Billetterne kan købes via Wonderfestiwalls hjemmeside.