Politi søger vidner til hundebid

Bornholms Politi vil gerne i kontakt med en kvinde, der mandag klokken 16:15 til cirka 16:30 luftede sin hund på Snellemark i Rønne.
Efter et hundebid, der skete på Snellemark i Rønne meget tæt på bageren mandag, efterlyser Bornholms Politi ejeren af en schæferhund i ”traditionelle farver”.

Episoden fandt sted mandag d. 13. november 2017 mellem kl. 1615-1630, oplyser Politiet.

Hunden fulgtes med en kvindelig ejer, og hun beskrives som værende i 30erne, ca. 170 cm høj, almindelig af bygning og muligvis havde hun mørkt skulderlangt hår.

Ifølge anmeldelsen bed hunden en forbipasserende kvinde i knæhasen. Kvinden, der blev bidt, kom trækkende med en cykel.

Politiet vil meget gerne i kontakt med ejeren af hunden, eller andre, der har overværet hændelsen.

Bornholms Politi træffes på telefon 114 eller 5690 1448.