Ledigheden i metalbranchen falder

Ledigheden blandt medlemmerne af Dansk Metals afdeling på Bornholm er faldet. Det viser nye tal fra fagforbundet.
Nye tal fra fagforbundet Dansk Metal viser at bruttoledigheden i branchen er faldet fra lidt over 3,2 procent i oktober sidste år til 1,9 procent i oktober i år.

Dermed følger den bornholmske ændring tendensen fra flere andre steder i landet, der har oplevet lignende fald i ledigheden.

Ledigheden hos Dansk Metal Bornholm ligger også under gennemsnittet for resten af Region Hovedstaden, der samlet ligger med en ledighed på 2,4 procent i oktober 2017.