Nexø afholder Hjerternes fest

Torsdag aften ventes der igen mange mennesker i Nexø by, når Nexø - traditionen tro - afholder Hjerternes fest.
Der er lagt op til en hyggelig aften i Nexø. Her bliver der nemlig endnu en gang afholdt Hjerternes fest i byen.

Byens butikker åbner op hele dagen, og de lukker først igen klokken 22.00.

Der vil også være masser af gode tilbud, konkurrencer og smagsprøver i byen.

Klokken 16.00 bliver juletræet tændt på Nexø Torv. Nisserne kommer forbi med julegodter til børnene.

Man kan også slå vejen forbi Nexø Kirke mellem klokken 19.00-21.00, hvor kirken har åbent kirketårn.