Godmorgen Bornholm 8. januar 2018

Der skal skrabes is fra bilruden hos en del østbornholmere her til morgen. Solen kommer dog senere frem og hele øen får omkring 3 plusgrader op ad dagen.
Her klokken 06:00 er fryser det med ca. 1,5 minusgrad på Østbornholm, mens vestbornholm har lave plusgrader. Alle vil vi dog få temperaturer omkring de 3 plusgrader op ad dagen.

Det bliver en tør dag med nogen eller en del sol, lover DMI. Vinden bliver først svag til jævn og vil komme fra vest, senere fra øst. I aften og i nat bliver det ligeledes klart og tørtvejr, bortset fra rimtåge. Temperaturerne vil igen komme ned omkring frysepunktet og 3 graders frost og så vil vi få en tiltagende svag til jævn vind fra sydøst, ved kysterne stedvis op til hård vind.

Rederiet Færgen sejler planmæssigt denne mandag morgen, og flyene i Bornholms Lufthavn lander og letter til tiden.