Viking tog ikke kegler nok i Køge

Viking Bowlers tabte årets første kamp mod Køge 75 med ciffrene 22-2. Birger Kruse sikrede de 2 point med en serie, som startede med 10 strikes!
Selvom Viking Bowlers tabte årets første kamp mod Køge 75, så blev der alligevel taget kegler. Holdet leverede nemlig den bedste kamp i lang tid med 4491 kegler, men måtte bare se til mens hjemmeholdet leverede den ene flotte serie efter den anden.

Køge 75 vandt bowlingkampen 22-2 og slog endda klubrekord undervejs, da de i en imponerende runde tog hele 5237 kegler.

Viking Bowlers 2 point sikrede Birger Kruse med en serie på 289.

- Birger lagde ud med 10 strikes og gik skarpt efter den ultimative serie på 300 i bowling. Desværre var det rent uheld, at han ikke fik den 11. strike med og dermed mulighed for at lavede de 12, som den ultimative serie kræver, fortæller Rune S. Nielsen fra Viking Bowlers.