Toft Madsens rekord nedsat

BHS-Almeborg Bornholm-rytteren Martin Toft Madsen cyklede ikke så hurtigt, som det i første omgang blev meldt ud i Ballerup Super Arena.
Den dobbelte danske mester i enkeltstart fra BHS-Almeborg Bornholm, Martin Toft Madsen, slog torsdag den danske timerekord i banecykling på banen i Ballerup Super Arena.

Det blev dog ikke med helt så meget, som tidligere meldt ud. Det fremgår af et opslag på hjemmesiden cykelbanen.dk.

"I forbindelse med Martin Toft Madsens timerekord i Ballerup Super Arena torsdag blev det i hallen oplyst, at rytteren kørte 52.574 kilometer på de 60 minutter. Efterfølgende har kommisærerne ved stævnet efter en genberegning korrigeret distancen til 52.324 kilometer."

Den hidtidige rekord var på 52.311 kilometer.

I videoen kan du høre interviewet med Martin Toft Madsen, der blev lavet kort efter, at han slog rekorden i går aftes.