Smedens ketchup skal ud over øens grænser

Smedens har indgået en aftale, der skal brede virksomhedens produkter ud til resten af landet.
For at komme ud over de Bornholmske grænser og brede Smedens produkter ud over det danske land, har Smedens indgået en samhandels- og partnerskabaftale med den norske fødevarekoncern Orkla.

Det oplyser Smedens ejer René Pedersen i en pressemeddelelse.

Ambitionen er på sigt at sælge Smedens produkter på det europæiske marked.

Aftalen betyder, at Orkla ASA varetager alt salg af Smedens Produkter uden for Bornholm. Aftalen berører ikke de lokale aftaler.

- Smedens ser frem til et godt og givtigt samarbejde for begge parter frem over, skriver René Pedersen.

Nyheden kommer samme dag, som den bornholmske tv-kok Gorm Wisweh oplyser, at han har solgt sin pizzakæde til netop norske Orkla.