Flere nye feriehuse på markedet

Erfaringer viser, at der højest sandsynligt vil komme flere nye feriehuse på markedet med et forhøjet fradrag, vurderer brancheforening
Det forhøjede fradrag for feriehusudlejere er sat i verden for at få flere nye huse ud på et marked, der skriger efter flere feriehuse, og Feriehusudlejernes Brancheforening vurderer, at der også vil komme flere på banen.

Det bygger man blandt andet på, at da fradraget steg sidst, kom der 2000 nye huse til leje i Danmark.

De første feriehusejere på Bornholm rører allerede på sig her et døgn efter det blev offentliggjort at fradraget for feriehusudlejere stiger til 40.000,- kroner. Feriehusudlejerne Sol og Strand og Dancenter Bornholm har begge fået henvendelser fra feriehusejere, der nu alvorligt overvejer at leje ud.

Snart sat alle aspekter af det forhøjede feriehusfradrag blev fredag vendt i medierne, men ifølge brancheforeningen er hovedmålet at få nye feriehuse på markedet, og det vurderer man altså også vil ske.