Tre bornholmere til start ved DM i folkerace

Tre bornholmske folkeracere havde lørdag taget turen til Koskrobanen ved Esbjerg, hvor første afdeling af DM i folkerace blev kørt.
En delegation fra Bornholms Motor Sport havde lørdag taget turen til Esbjerg. Her deltog tre af kørerne fra BMS i første afdeling af danmarksmesterskabet i folkerace.

- Tobias og Lars kom begge i D-finalen, som det lykkedes Tobias at vinde og rykkede dermed op i C-finalen. Der røg knokkelleddet desværre, men han kom trillende ind på en 3. plads. Torben kørte sin B-finale og kom i kamp i første sving, det kostede desværre en knækket bærearm og han måtte udgå, skriver Christina Steinlein fra Bornholm Motor Sport i en pressemeddelelse.

På lørdag bliver første afdeling af Bornholms Mesterskabet afviklet.