Bülow er igen ved lakridsen

Johan Bülow er igen med i produktionen af lakridser. Det fejrer selskabet Lakrids by Johan Bülow med en ny lakridstype. En lakridstype som Bülow selv har været med til at udvikle
Der er løbet meget lakrids gennem maskinerne, siden bornholmske Johan Bülow i 2007 startede produktionen af lakrids i Svaneke.

Efter en pause væk fra selve produktionen meddelte Bülow ved selskabets 10 års jubilæum sidste år, at manden bag de bornholmske lakridser ville vende tilbage til selve produktionen efter en pause.

I forbindelse med lakridskongens retur til produktionen har selskabet i dag præsenteret en række lakridser med bærret som udgangspunkt. Første sending lakridser er ifølge selskabet med vilde blåbær og havtorn. Den nye produktion af lakridser har da også fået navnet 'Bärries' og er lanceret som direkte udspring af, at Bülow selv er tilbage i produktionen. At Bülows retur skulle fejres med bær skal findes i Johan Bülows egen opvækst.

- Jeg har hele mit liv brugt skoven som et fristed og som inspiration, og det bærer denne serie præg af. I snart et år har vi eksperimenteret med at finde nye smage med udgangspunkt i den vilde, danske natur, siger lakridsmanden i en pressemeddelelse om bevæggrunden for den nye lakridsserie.

Det er ikke kun inden for landets grænser, at bærlakridsen kommer på hylderne. Lakridserne kommer også på hylden rundt omkring i verden, oplyser selskabet.