Havneulykke i Svaneke

Beredskab og Bornholms Politi blev tirsdag eftermiddag kaldt til havnen i Svaneke, hvor en ældre mand var kørt i havnen på scooter.
I følge vagthavende ved Bornholms Politi faldt en mand i havnen i Svaneke tirsdag eftermiddag. Folk på stedet hjalp manden, indtil ambulancen og politi ankom.

Der er tale om en ældre mand, der var kørt i vandet på sin el-scooter.

Manden blev kørt til Bornholms Hospital. Hans tilstand blev ved indlæggelsen betegnet som kritisk.