Politiet efterlyser pårørende til ung mand

En cirka 20-årig mand er klokken 19.50 fundet livløs i stisystemet ved Haregade i Aakirkeby.
Bornholms Politi vil gerne i kontakt med familie eller bekendte, der savner en cirka 20-årig mand, omkring 180 cm høj, almindelig af bygning med mørkt, krøllet hår - lidt langt i nakken.

Han er iført hvid T-shirt, mørke tights og kondisko.

Han blev 19.50 fundet livløs på stisystemet ved Haregade i Aakirkeby, og er i kritisk tilstand.

Bornholms Politi kan kontaktes på telefon 114 eller 56 90 14 48.