Venstre om strukturfondsmilder: Det er en form sag

Venstres erhvervsordfører er overbevist om, at anbefalinger om en forenkling af erhvervsfremme-systemet ikke vil påvirke strukturfondsmidler.
Danmark risikerer at miste 350 millioner kroner i vækststøtte, hvis man nedlægger de regionale vækstfora.

Det fremgik af et svar, som EU-Kommissionen har sendt til Danmark, skrev Ugebrevet Mandag Morgen tidligere i dag.

Men Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, er langt fra enig i den udmelding.

- Der er i det brev fra EU-kommissionen intet, der siger, at strukturfondspengene på nogen måde er i fare, understreger Torsten Schack Pedersen. Han påpeger, at det ikke er et problem at omlægge udmøntningen af strukturfondsmidlerne til en national styrelse.

Selvom flere har udtrykt sine bekymringer om de anbefalinger, forenklingsudvalget for erhvervsfremme har fremsat, så er der ifølge Torsten Schack Pedersen intet at være nervøs for.

- Der vil rundt omkring komme, et ikke helt præcist antal, erhvervshuse, der vil kigge på lokale forhold. Så jeg vil absolut ikke være bekymret, hvis jeg var bornholmer. Tværtimod vil jeg glæde mig over, at vi får et mere strømlinet erhvervsfremmesystem, som har mere fokus på virksomhederne end det, der er tilfældet i dag, fortæller Torsten Schack til TV 2/Bornholm.