Præster vil have større frihed under gudstjenesten

Den nuværende gudstjenesteform er for stram og ufleksibel, mener præster og menighedsråd ifølge en ny rapport.
Gennem de seneste år er det begyndt at ske oftere og oftere, at en præst eller et menighedsråd ændrer lidt i ordlyden og indholdet i bønner og ritualer til højmessen, så det stive sprog løsnes op og bliver vedkommende for menigheden.

Men hver gang en kirke laver om på rammerne for søndagens hovedgudstjeneste, er det et brud på en lang tradition, som kræver, at der indhentes tilladelse fra den lokale biskop. Og det går de lokale kirkefolk på.

Sådan lyder det i en ny rapport fra en faggruppe nedsat af landets biskopper til at undersøge gudstjenesten.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

I dag kan kirker holde alt fra spaghetti- til mindfulnessgudstjenester, men når det kommer til højmessen, oplever de præster og menighedsråd, som faggruppen har talt med, at den nuværende form virker ufleksibel og for stram.

Selvom de gerne vil holde fast i højmessens fundament, efterspørger de derfor mere frihed til at gøre gudstjenesten nutidig og relevant for kirkegængerne i dag. Det fortæller biskop over Ribe Stift Elof Westergaard, der er formand for faggruppen bag den nye rapport.

- Der er sket meget med gudstjenesten de seneste 30 år. Fra primært at holde klassiske søndagsgudstjenester er sogne i dag meget eksperimenterende, og vi ser store variationer lokalt. En del kalder rammerne i dag for ufleksible, og som tilsynsførende kan jeg også indimellem tænke, om det virkelig giver mening at skulle spørge biskoppen om lov om så meget, siger han til Kristeligt Dagblad.

I alt er der nedsat tre faggrupper til at se nærmere på gudstjenesten, og de øvrige grupper kommer med rapporter næste år, hvorefter ­biskopperne vil drøfte rapporterne og reaktionerne på dem samlet.

Debatten om gudstjenesten handler ikke kun om form, men også om ejerskab, siger Anita Hansen Engdahl, der er lektor på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og blandt andet arbejder med gudstjenesteudvikling og ritualteori.

- Det, der ligger bag det igangværende arbejde, er spørgsmålet om, hvem der er gudstjenestens ejer og primære ’vi’. Er ejeren den kirkelige organisation, der skal sikre teologisk kvalitet til dem, der særligt elsker højmessen, eller er det præsten, som ved, hvad de, der kommer i kirken engang imellem, vil have? Eller er det markedet, som mener, gudstjenesten skal gøre kirken attraktiv for dem, der ikke kommer der?, siger hun til Kristeligt Dagblad.