Mobil behandlingsplads til Folkemødet

Region Hovedstadens nye mobile hospital er blevet sat op på Folkemødet. Slået ud rummer den 130 kvadratmeter til behandling af patienter.
Region Hovedstaden har i oktober 2017 fået en ny mobil behandlingsplads, der kan rumme i alt 40 patienter. Akutvognen er blandt andet indkøbt på grund af den eksisterende europæiske terrortrussel. Men i denne uge og under Folkemødet står den ved siden af hallen i Allinge.

Der er som man kan se tale om den stor sættevogn, der kan slås op i både højde og bredde. Den 17 meter lange, fire meter høje og 30 tons tunge vogn er fyldt med alt det udstyr, som skal til for at behandle patienter, der har akut brug for hjælp.

Når den er slået ud indeholder den i alt 130 kvadratmeter behandlingsplads under tag, hvor sundhedsfagligt personale kan behandle op til 40 patienter samtidig.

Udover selve lastbilen rummer det mobile hospital også to store telte.


FAKTA

• 30 bårer
• 16 båreunderstel med hjul
• Sug, medicinsk ilt
• Monitoreringsmaskine til værdiaflæsning og stød
• To styks højtryktelte på 46 kvadratmeter hver
• Op til 40 patienter kan håndteres på én gang