Bornholmergrisen modtager prestigefyldt mærke

Bornholmergrisen tildeles i dag Coops dyrevelfærdsmærke "Det gode staldliv".
Bornholmergrisen består af grise, der er produceret, født, opdrættet og slagtet på Bornholm. De er skabt i samarbejde mellem bornholmske landmænd, Coop og Danish Crown, og kan nu se frem til at modtage Coops dyrevelfærdsmærke "Det gode staldliv" fra efteråret 2018.

Modtagelsen af mærket vil ske til et arrangement hos landmand Brian Kofoed, som er en af de 13 bornholmske landmænd, der producerer Bornholmergrisen. Brian Kofoed har for nylig bygget en ny stald, samtidig med at han er påbegyndt renoveringen af den oprindelige stald. Det har han gjort for at give grisene mere plads, og dermed bedre trivsel. Det er blandt andet også derfor at Bornholmergrisen, nu kan se frem til at modtage det prestigefyldte mærke.

Ved arrangementet, der foregår på Brian Kofoeds gård i Klemensker, vil Bornholms borgmester Winni Grosbøll holde en tale, samt der vil være taler fra repræsentanter fra Coop og Danish Crown.

Bornholmergrisen sælges blandt andet i Kvickly og SuperBrugsen.