FM 2018: DAT indgår klimavenlig aftale

Flyselskabet DAT investerer i 1.000.000 træer og CO2-neutraliserer dermed flyafgangene til og fra Bornholm i forbindelse med Folkemødet.
Dem, der flyver til Folkemødet 2018 med DAT, ankommer i CO2-neutrale fly.

Det fortæller Jeppe Dahl Jørgensen, event- og kommunikationsmanager ved DAT, i en pressemeddelelse.

Flyselskabet har nemlig investeret i 1.000.000 mangrovetræer i Myanmar, som sikrer, at 600 tons CO2 bindes. Og det svarer til den totale udledning + 10 procent, som flyselskabet er ansvarlig for med sine cirka 200 afgange til og fra Folkemødet.

Tiltaget er ét af flere CO2-reducerende investeringer, som flyselskabet har tænkt planlagt for de kommende år, lyder det.