Kronprinsen: Grobund for mange gode ting

Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik ønsker tillykke med det nye Campus-byggeri.
Klokken 14:05 klippede Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik snoren over, og dermed var Kronprinsen med til at indvie den nye Campus-byggeri.

- Jeg siger primært tillykke. Her er grobund for mange gode ting her. Nu er der ikke rigtig flyttet noget eller nogen ind endnu, men der er spirende optimisme. Det er nemlig noget, der skal spire fra nu af. I mere end en forstand, siger Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik til TV 2/Bornholm.

Kronprinsen havde også et par ord med på vejen til de elever, der skal gå på det nye Campus Bornholm.

- Jeg vil sige, nyd det, og brug det, som om det var deres eget hjem. Pas på det, vær god ved omgivelserne og giv den en skalle, siger Kronprinsen med et stort smil.