Internationalt studieforløb blev en succes

10 studerende fra Nordamerika har succesfuldt gennemført et succesfuldt studieforløb i arkæologi på Bornholm
Tre studerende fra Canada og syv fra USA har i en måned gravet i den bornholmske muld som del af et internationalt arkæologisk studieforløb her på øen. Og både deltagerne og arrangørerne er i dag meget tilfredse.

Initiativager til- og leder af studieforløbet er professor i arkæologi fra Texas, Nick Caretta, der nu er flyttet til Bornholm:

-Vi har undervist i de basale metoder indenfor arkæologi, hvordan man udgraver, og hvordan man registrerer.

Der er ifølge Nick Caretta en god grund til at studerende rejser til andre lande og deltager i studieforløb i arkæologi:

-Hvis de unge vil studere gamle samfund, så må de søge til steder som Bornholm, hvor der er mulige steder, der kan graves, fortæller leder Nick Caretta.

Alle er i dag enige om, at studieforløbet på Bornholm på alle måder var givende og en succes. Og alt tyder på, at der kommer flere udenlandske studerende til Bornholm i fremtiden:

-Vi vil fortsætte med dette feltstudie. Og vi vil sikkert øget antallet af kurser og antallet af deltagere, siger Nick Caretta onsdag til TV 2/Bornholm.

De ti studerende, der nu afslutter et forløb på Bornholm, har udgravet ved Vasagård sydvest for Aakirkeby.