Forberedelser til 15. Store Legedag startet

På lørdag er det igen tid til Store legedag i Nyker. Forberedelserne er allerede i fuld gang. Brandsikkerheden er skærpet i år.
I år kan Store Legedag i Nyker holde holde 15 års jubilæum, og arrangørerne oplyser, at legedagen i år bliver større end nogensinde tidligere.

- Vi har i år tæt på 70 lastbiler og det er det største antal nogensinde. Udover det vil vores samlede antal udstillere havne på over 140. Hvilket også er rekord, oplyser Mathias Larsen, der er medarrangør på Store Legedag.

Udover både kendte og ukendte gæster, så vil der også være monster truck show og andre lignende tiltag på lørdag.

Arrangørerne oplyser, at der i år er skærpede regler på grund af det eksisterende afbrændingsforbud og brug og af åben ild i naturen.

- Derfor har vi skaffet mange, mange tusinde liter vand og oprettet vores eget beredskab der kan rykke ud hurtigt. Derudover bliver alle 120 frivillige briefede om, hvad de skal gøre i en eventuel brandsituation, oplyser Mathias larsen.

Opsætningen til årets legedag startede allerede forrige weekend. Selve legedagen finder sted på lørdag i tidsrummet 10-16.

Billedet er et arkivfoto.