Kort nyt fra Ritzau

Trump frygter fælde, Storbritannien vil have EU til at straffe Rusland hårdere og en våbenklædt svensk politikere erklærer krig mod avis. Få et kort overblik her.
Vi starter dog i Colombia, hvor 49 kvinder er blevet reddet fra sexslaveri i turistbyen Cartagena i Colombia. Kvinderne blev smuglet gennem underjordiske tunneler for at arbejde som sexslaver på natklubber, oplyser den colombianske anklagemyndighed.

Samtidig i USA er USA's præsident, Donald Trump, bange for, at hans udtalelser i forbindelse med en eventuel afhøring i Robert Muellers Ruslands-undersøgelse vil blive brugt imod ham. Det siger han mandag i et interview med nyhedsbureauet Reuters.

Det alt imens, at politikeren Hanif Bali fra Sveriges største borgerlige parti, Moderaterna, har overskredet alle grænser, efter at han har lagt to kontroversielle billeder på Instagram, hvor han erklærer krig mod Dagens Nyheter. Det siger Sveriges statsminister, Stefan Löfven.

Og selvom Storbritanien er på vej ud af EU, så appalerer de til, at EU bør følge i amerikanernes fodspor og indføre hårde sanktioner mod Rusland som følge af et formodet russisk giftgasangreb i Storbritannien. Opfordringen kommer fra den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, der tirsdag holder tale i Washington.

Mens der herhjemme pustes til hospitalsdebatten. De seneste ti år er der lukket 25 lokale sygehuse rundt omkring i Danmark. Det vil Socialdemokratiet lave om på. Partiets formand, Mette Frederiksen, går til valg på at oprette såkaldte nærhospitaler rundtomkring i landet.