Snigpremiere på nyt program om lystfiskeri

Helt i Fisk er et nyt fiskeprogram på TV 2/Bornholm, og kan du ikke vente, så er første afsnit allerede nu tilgængeligt på play.tv2bornholm.dk
Tag to uvidende fiskeglade amatører, en erfaren lystfisker, der gerne vil lære fra sig og krydder det med smukke Bornholm, så har du TV 2/Bornholms nye fiskeprogram; Helt i Fisk.

I programserien prøver de to amatører Christian Ribergaard og William Agerbek Hobel Husted at lære at fiske. De har begge fisket før, men ved ærligt talt intet om det. Men det gøre bornholmske Jesper Schiøtt, som har indvilget i at tage de to fiskeglade nybegyndere under finnerne og vise dem, og jer, hvad og hvordan man kan fiske på Bornholm.

Programmet har TV-premiere onsdag den 26. september, men vi har snydt lidt og lagt første afsnit på vores hjemmeside.

Et afsnit hvor Helt i fisk-holdet er på deres første tur sammen. En smuk, men iskold dag, hvor vi jagtede en ørred.

Egentlig var optagelserne en prøve, men endte med, at blive til første program i serien. De to nybegyndere fik taget deres første kast og Jesper så, hvad han havde at gøre med.

Se programmet via linket herunder: