Bornholm fik en ny rundkirke

Så kom taget på den nye skulptur i Vibegårds runddel. Men det var ikke uden problemer
Det skal ikke være nemt at få skulpturen i Vibegårds runddel på plads.

Selvom selve bygningsdelen af skulpturen kom på plads uden dramatik, måtte det stå uden sit tag i flere timer.
Taget viste sig nemlig at være for tungt til den kran, der var hyret ind til opgaven, og en ny måtte tilkaldes.

Plaget af polemik
Det er på sin vis næsten naturligt, at opstillingen af skulpturen skulle rammes af problemer.

Den har nemlig haft en stormombrust tilværelse, længe før den blev en fysisk del af den bornholmske virkelighed.

Først var der polemik omkring, om det virkelig kunne have sin mening, at et træ skulle fældes, så der kunne stå en skulptur af en rundkirke?

Så var der underskriftsindsamling for træet og imod kunstværket.

Men beslutningen stod ved magt - også efter et kommunalvalg, hvor utilfredsheden med det planlagte kunstværk kom på dagsordenen.