Forventer nyt om prisstruktur

Winni Grosbøll har før dagens møde været i kontakt med Molslinjen og forventer derfor nyt om hvordan det går med prisstrukturen.
Inden mødet nåede borgmester og formand for trafikkontaktrådet at fortælle, at hun har store forventninger til prisstrukturen:

- Jeg har talt med dem (Molslinjen, red,) om, at de skal give et bud på det her med prisstrukturen. Jeg er lidt spændt på at se, hvordan det går med gennemsnitsprisen, siger Winni Grosbøll.

Hun gør opmærksom på at, derhar været mange beretninger om, at folk har købt alt for dyre billetter.

- Vi mangler beretningerne om, at folk har købt billige billetter. Så jeg glæder mig til at se, hvordan det går med deres tal for, hvordan det går med gennemsnitsprisen efter otte uger, siger Winni Grosbøll.