Unge i yderkommuner tager en ungdomsuddannelse

Det går trægt med, at 90% af alle unge får en ungdomsuddannelse, men særligt i yderkommunerne tager de unge en uddannelse, viser nye - overraskende - tal.
Danmark har en national målsætning om, at 90% skal have en ungdomsuddannelse, før de fylder 25 år. Den er ikke opfyldt, men nye tal rokker også lidt ved fordommene og giver yderkommunerne overraskende medvind.

Ungdomsuddannelsestallene varierer dog meget på tværs af landets kommuner, men der er tegner sig et tydeligt billede af, at flere unge i yderkommunerne tager en ungdomsuddannelse, men at disse sidenhen flytter fra hjemkommunen og sjældent vender hjem til fødeegnen igen.

Tallene for Bornholms Regionskommune er eksempelvis således, at det er 85% af alle unge - mellem 25-29 år - som har taget en ungdomsuddannelse på Bornholm. Nogle er nu rejst, og derfor er det kun 73,7% af de 25-29 år, som bor på Bornholm i dag, som har taget en ungdomsuddannelse.

- Når mange unge fra yderkommunerne vælger at flytte til de større byer, så betyder det, at yderkommunerne kun i begrænset omfang høster frugterne af deres succes med at leve op til de nationale målsætninger om ungdomsuddannelse, forklarer Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi hos VIVE.

VIVE er det Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og leverer viden til at udvikle velfærdssamfundet i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

- Det kan tænkes, at unge med en erhvervsfaglig uddannelse er mindre tilbøjelige til at flytte, fordi det er muligt at finde uddannelse og praktikplads i lokalområdet. Omvendt vil unge med en studentereksamen være mere tilbøjelige til at flytte væk fra kommuner uden videregående uddannelsesinstitutioner, giver Kurt Houlberg som bud på flyttemønstrene.

De unges flyttemønstre kan tydeligt aflæses på Danmarkskortene her oven- og nedenfor.