Viking Rønne Håndbolds topkamp er udsat

Viking Rønne Håndbold skulle søndag have spillet mod FIF fra Frederiksberg, men på grund af skader er kampen blevet udsat.
Søndag d. 2. december skulle Viking Rønne Håndbold have spillet sæsonens tredje hjemmekamp i Rønne Idrætshal mod FIF fra Frederiksberg i Serie 1 Herre.

Men torsdag måtte FIF meddele, at de har seks skadede spillere, og derfor kan de ikke stille et hold til søndagens kamp. Kampen er nu blevet udsat til det nye år.

- Vi er kommet rigtig godt fra start i denne sæson – vi ønsker naturligvis at spille alle vores hjemmekampe, så derfor har vi i går aftes aftalt med FIF, at vi udsætter kampen til efter nytår, siger træner Michael Mortensen.

Der var ellers lagt op til en spændende kamp blandt to af puljens tophold. Viking Rønne Håndbold ligger på en andenplads, imens FIF ligger på tredjepladsen. Begge hold har ni point.

- Puljen er meget tæt, dog har VHC/Vidar med deres sejr i går aftes over Pan Håndbold meldt sig ind i kampen om oprykning - vi ønsker en sportslig fair afvikling af tuneringen, så derfor udsætter vi naturligvis en kampe, når FIF har 6 spillere skadelisten, siger Brian Frost fra Viking Rønne Håndbold.