Jul på Øresundsbroen

Nu bliver det lidt hyggeligere at køre over Øresundsbroen i december.
Sidste år blev verdens muligvis højeste adventsstage indviet på Øresundsbron, da der blev monteret lys i toppen af pylonerne, 203,5 meter over havets overflade.

Efter stor interesse udvides juleindsatsen nu med juletræer i betalingsanlægget, som sammen med adventslysene skal sprede julestemning over Øresund.

- Det har været sjovt og spændende at være med til at omdanne broens pyloner til en gigantisk adventsstage, som kan ses på mange kilometers afstand, men vi synes, at det skal følges op med noget lidt mere jordnært. Hvis vi kan sprede bare 10 procent ekstra julestemning for vores kunder på vej til arbejde om morgenen, så er den indsats det hele værd, siger Bengt Hergart, anlægsdirektør ved Øresundsbro Konsortiet.

Det første lys i adventsstagen tændes på søndag den 2. december