Sejr og klubrekord til bowlerne fra BBK 95

BBK 95s 2. divisionshold vandt i dag over rækkens nummer tre, samtidig med, at der blev sat klubrekord for flest væltede kegler.
BBK 95 havde fundet de rigtig gode slag frem i dag og vandt overbevisende 18-6 over BK Hook fra Rødovre.

Med et keglefald på hele 4729 mod BK Hook´s 4238, satte BBK 95 samtidig klubrekord for flest væltede kegler i en klubkamp.

Der blev leveret mange serier over 200 i dag. Helmund Thisen satte personlig rekord med 884 kegler, fordelt på 196-225-239-224, Ronny Thiesen 208, Nicolai Malmberg 225, Alex Kristensen 222 og Christopher Reimich 250-267. 6. spiller var Hans Jørgen Eggert.

Efter dagens kamp ligger BBK 95 nummer fire i 2. division B, mens BK Hook ligger nummer tre.