Staten sparer milliarder på pension

Som følge af den hævede pensionsalder, kommer der ingen nye folkepensionister fra nu af og seks måneder frem. Det sparer staten for milliarder, skriver JP.
Siden folkepensionen blev indført i 1957, er alderen for, hvornår danskerne har kunnet gå på folkepension, både blevet sat op og ned.
Mens den fra begyndelsen lød på 67 år for mænd og 62 år for enlige kvinder, så blev den i 1984 ændret til at hedde 67 år for begge køn. I 2004 blev den sat ned til 65 år.

Men nu begynder den igen at stige. Med et halvt år hvert år frem til 2022, hvor pensionsalderen igen vil hedde 67 år.

Og den øvelse, der blev besluttet af politikerne på Christiansborg tilbage i 2006, sparer staten for milliarder.

Det skriver Jyllands-Posten i dag.

Ifølge avisen, så viser beregninger fra Beskæftigelsesministeriet, at stigningen i pensionsalderen alene i 2019 betyder, at staten sparer 4 mia.kr.
Når den foreløbige indfasning af den stigende pensionsalder slutter i 2022, vil besparelsen for staten være nået op på 16,2 mia.kr.

Ved aftalen fra 2006, kaldet Velfærdsaftalen, blev det besluttet at lade pensionsalderen stige i takt med, at middellevealderen i befolkningen stiger. Dengang blev det også skrevet ind, at den forventede pensionsalder fra 2035 vil hedde 69 år.

Da Velfærdsaftalen blev indgået i 2006 var forventningen, at pensionsalderen først ville begynde at stige i 2024. Men ved Tilbagetrækningsaftalen i 2011, den der også afskaffede efterlønnen for folk under 45 år, blev det besluttet at fremrykke forhøjelsen af folkepensionsalderen til 2019-2022.

I januar 2018 var der i hele Danmark 1.139.489 folkepensionister. I 2014 var tallet 1.049.214.
På Bornholm var der i 2014 10.206 folkepensionister. Det tal var i januar 2018 steget til 11.111 folkepensionister, eller næsten 1000 flere. Det viser tal fra Danmarks Statistik.