18-årig mand dømt til 40 dages betinget fængsel

Flere knytnæveslag i ansigtet straffes med 40 dages betinget fængsel og 60 timers samfundstjeneste. Opdateret!
En 18-årig mand fra Klemensker er i dag blevet dømt for vold i Retten på Bornholm. Natten mellem den 1. og 2. december har han tævet en 15-årig mand ved at tildele den unge mand flere knytnæveslag i ansigtet.

OPDATERING
I følge anklagen skulle knytnæveslagene være efterfulgt af spark i hovedet, mens offeret lå på jorden, men dette fandt retten ikke belæg for. Tidligere i dag skrev vi fejlagtigt, at disse spark var en del af dommen, men den 18-årige er altså frikendt for dette.

Knytnæveslagene blev straffet med 40 dages betinget fængsel og 60 timers samfundstjeneste.

Voldsepisoden foregik på en adresse i Klemensker i tidsrummet mellem den 1. december kl. 23:00 og den 2. december kl. 02:00.